Stemmetrænerens gode råd

Stemmetrænerens gode råd –af Signe Friborg

 

Stemmetræner Lisbeth Holdt Jørgensen deler ud af sine mange års erfaring inden for blandt andet radiodrama, skuespil og stemmetræning. Her er hendes bedste råd til dig som vil lære at formidle med stemmen.

 

Lisbeth Holdt Jørgensen er stemmetræner med eget firma Voice Incorporated

 

Hvordan kommer man i gang med at træne sin stemme?


Hvis man skal begynde at træne, er det vigtigt, at man finder ud af, hvad der er at træne. I princippet synes jeg, man skal starte med at lytte på stemmer.

 

Man skal prøve at lytte efter, hvad der gør en stemme behagelig at høre på, og hvad der gør den ubehagelig at høre på sådan, at man bliver bevidst om hvilke parametre, der er. Der er nemlig mange komplekse ting forbundet til stemmen.

Der er åndedræt, klang, artikulation og alle mulige ting, som man kan gå i gang med.

 

Man kan prøve at optage sin stemme og prøve at høre, hvad man egentlig selv synes. For at kunne begynde at træne sin stemme, skal man blive bevidst om, hvad det er, man selv gør.

Man skal spørge sig selv: ”Hvordan lyder min stemme i forhold til det, som jeg synes, er behageligt?”. Hvis du ikke er bevidst om, hvad det er, du har, kan du heller ikke træne det, fordi du ikke ved, hvad det er, du skal udvikle på.

 

Hvordan finder man en god karakterstemme?


Det handler om at kombinere skuespillerens arbejde med stemmen. Det er vigtigt, at du prøver at finde fornemmelsen for den figur, du gerne vil finde frem. Hvordan føles den her person? Hvordan er det i kroppen?

 

Det er vigtigt, at du hele tiden prøver at have fornemmelsen for personen inde bagved, for hvis du bare lægger et læsp på, så bliver det en tom ting. Du skal ind og finde essensen af den person, som kunne have sådan et lille læsp. Du skal også finde ud af, hvad det er for et karaktertræk, der danner den stemme. Karaktertrækkene skal komme inde fra dig selv. Du skal prøve at finde de facetter i dig selv. Derfra kan stemmen føje sig rundt om dét karaktertræk DU finder i dig selv.

 

Er det en god idé at finde inspiration fra eksempelvis kendte mennesker eller stemmer man i forvejen kender som karakteristiske?


Jeg ville hellere gå ud på gader og stræder, familie, venner og folk jeg har mødt på min vej. Hvis du lader dig inspirere af skuespillere, så tager du noget, der i forvejen er kunstnerisk fortolket én gang før.

Man skal ned og finde det autentiske – prøve at sige: ”Okay, jamen hvordan er det, dén person bevæger sig? Hvordan er det, den lyd dér, den er? Hvad får den mig til at føle?”, og så prøve at finde det den vej rundt i stedet for at kopiere noget, som andre har tygget på én gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når en skuespiller kun kan bruge sin stemme, er der så nogle specielle udfordringer eller muligheder for ham/hende?

Udfordringen er, at du skal få kanaliseret alt over i din stemme. Alt det som dit kropssprog også gør, når du står på en scene eller i en film, hvor folk kan se dig. Det skal du sørge for at have med ind i din stemme. Måden at gøre det på, er faktisk ikke at sætte sig ned og tænke på, at du kun har din stemme.

 

Det er vigtigt, at du i karakterarbejdet, faktisk bruger dit kropssprog. Hvis du får det med i din figur, så vil det komme til at afspejle sig i stemmen.

Jeg laver nogle gange nogle øvelser, hvor folk har lukkede øjne, og så skal de prøve at få nogle andre mennesker til at gøre noget. Det sjove er at se, at selvom de personer, de prøver på at få aktive, ikke kan se dem, så bruger de intuitivt deres kropssprog.

Det er i kroppen, at følelserne bor. Det er der, følelserne opstår, det er der, jeg mærker dem. Så hvis du ikke har din krop med, når du bruger din stemme, så er den flad og uinteressant.

 

Hvordan undgår man at overbelaste sin stemme?


Hvis stemmebåndene kommer ud i for meget blæsevejr – hvis der er alt for hårdt tryk på den luft, som du bruger til at få stemmebåndene til at svinge – så er det fuldstændig som en teltdug i stormvejr. Den står og blafrer og sådan et stykke stof, der hænger i blæsevejr i lang tid, bliver flosset i kanten. Det er faktisk det samme, der sker med stemmebåndene.

Det handler egentlig om at få reduceret det tryk, du har under stemmen.

Man skal ikke tænke på at presse lyden ud af sig, men i stedet have en fornem- melse af, at man hælder lyden ind i sig. Resultatet er, at man undgår at få alt for hård udåndingsluft på. Jeg bruger de her metaforer, når jeg underviser, fordi kroppen reagerer som helhed på de her ”som om"-fornemmelser.

Stemme og krop hænger uløseligt sammen.

 

Hvad skal man have i baghovedet, når man skal indspille speak til sit radiodrama?


Det er meget vigtigt at tænke på, at man ikke kan forstærke varm luft. Du må aldrig fodre en mikrofon med det lavest mulige, du kan give. Du skal sørge for at have klang, styrke og intensitet. Så det der med, at man siger, at det skal være så naturligt – nej, det skal det naturligvis ikke! Hvis jeg begynder at spille på det helt naturlige, så forstår du ikke, hvad jeg siger. Hvis det ryger ud i radioen, så kan det godt være, at teknikkerne forsøger at gøre alt muligt, men du kan ikke forstærke varm luft.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lisbeth Holdt Jørgensen er uddannet skuespiller og cand. mag. i audiologopædi. Lisbeth har eget firma, Voice Incorporated, hvor hun underviser private og erhvervsfolk i at bruge stemmen. 

 

3 gode øvelser fra Lisbeth

 

1. Forestil dig at lyden går bagud


Når man arbejder med stemme, så tænker man, at lyden går ud ad munden. Men det handler egentlig om at få klanglyd inde i din mund. Det gør du ved at tænke, at lyden går bagud og så op. Forestil dig, at der sidder nogen på en balkon bag dig. Ikke fordi du skal vende dig rundt til dem, men bare det, at der er noget deromme bagved, det modvirker, at du falder sammen og kun tænker lyden én vej.

 

2. Hold luften inde som en ballon


I stedet for at tænke, at du skal presse lyden ud af dig, så prøv at forestille dig, at du nærmest er som en ballon, og at lyden eller luften skal blive inde i denne her ballon, når du taler. Min gamle mester Kjeld Thaarups billede var, at det at tale skal føles som at drikke en kold øl på en varm sommerdag. Hvis lyden kommer i den fornemmelse af at drikke en kold øl, så har du sådan en dejlig åben hals. Så får du en afbalancering af åbenhed og ikke for hårdt pres på struben.

 

3. Øv dig med en pind i munden


Tag en lille pind og sæt mellem de forreste tænder.

Hvis du kan tale med sådan en i munden, så har du et rigtig godt klangrum. Lyd og artikulation bor inde mellem dine ører – og det kan man træne med sådan en pind. Når du øver med pinden på tværs, skal du prøve at mærke, hvad du gør inde i munden, når du taler MED pind, og så forsøge at tage pinden ud og genskabe den aktivitet inde i din mund UDEN pind. Pinden er et middel til at nå et mål, og du skal altid fjerne midlet og se, om du kan nå målet uden.

FLYD 2015 STØTTES AF

BACKGROUND ILLUSTRATION BY: PIXSHARK